Tag: Svært pædagik

Kampen om algoritmen

Carsten HermansenSkriv en kommentar til Kampen om algoritmen

Kampen om algoritmen – en essentiel kamp i læringssammenhænge  

Alle er tilfredse
Det er vanskeligt for de fleste lærere ikke at give efter i kampen om algoritmen.
En elev bakser med en matematikopgave. Skal finde gennemsnittet af 5 tal. Det vil tage 10 sekunder, at fortælle eleven, hvordan opgaven skal gribes an. Man forærer eleven en løsningsalgoritme.
Kort tid efter har eleven lavet sin beregning, fulgt den forærede algoritme, opgaven er løst, ”alle er tilfredse”, eleven er kommet i mål med sin opgave.

Men hvad fik eleven lært?
Dette spørgsmål åbner op for en helt masse sekundære spørgsmål, hvor man kan forsøge at indkredse niveauet eller dybden af det indlærte. Hvis den efterfølgende opgave er identisk, blot med nogle andre tal, så er det overvejende sandsynligt, at eleven ”uden usikkerhed” kan løse også denne opgave.

Har det så overhovedet noget betydning for eleven, set i et læringsperspektiv, om eleven selv arbejder sig frem til løsningsalgoritmen eller får den foræret, hvis eleven efterfølgende er i stand til at løse lignende opgaver?

Dyb tænkning
Man kan aldrig være sikker, men der gives mulighed for dyb tænkning, måske anvendes ”et hav” af delalgoritmer, for at nå frem til den endelige løsningsmetode.
En given løsningsalgoritme inviterer ikke på samme måde til dyb tænkning og anvendelse af matematikkens svære kompetencer såsom, problemløsnings-modellerings- og ræsonnement-kompetencerne.

Kreativitet
Man kan stadig ikke være sikker, men der er en god sandsynlighed for, at de selvfremstillede algoritmer indeholder et lag af kreativ tænkning, enten i selve løsnings eller i de del-ræsonnementer, som eleven givetvis har været igennem på vejen frem mod valget af endelig løsningsmetode.

Fremtidige fordele
Vi tror eleven opnår en mængde fremtidige fordele ved selv eller med minimal hjælp at udtænke egen løsningsstrategier/metoder. Eleven vil blive mere udholdende (ved jo at løsningen sandsynligvis findes et sted), bedre til at problemløse, bedre til at anvende kreativitet og grundlæggende udvikler sin hjerne til at kunne tænke dybere.

Hver gang vi ”forærer en algoritme” mindsker vi læringspotentialet af den bestemte situation. Selvfølgelig kan en elev være så fastlåst i sin løsningsstrategi, at vores stilisering nødvendiggør en ren løsningsalgoritme. Men det er en balance og den er vigtig at få debatteret.  

Det er et mål, at ”noget” altid skal være lærings-svært  

Svært versus let

Carsten HermansenSkriv en kommentar til Svært versus let

En positiv sætning ved mange skolehjemsamtaler har følgende ordlyd og handling: ”Jeres/dit barn har let ved matematik” (kunne være et hvilket som helst fag). Man fornemmer efterfølgende, at forældrene løfter sig i sædet og smiler. Det er åbenbart en succes at have let ved.

Dette peger i retning af, ”at svært ved” må være negativ og pege i fiaskoens retning. Måske fordi det er nærliggende at forbinde ”svært ved” med det “at være dum”.

Det er Folkepædagogikken, der titter frem her. En tavs/skjult viden, som indeholder holdninger og meninger om skolen, hvordan en skole bør være, hvordan man lærer bedst ol. Skolen er jo netop et af de få steder i det senmoderne samfund, hvor vi alle ”har været”.
Det er ganske store kræfter på spil, som er næsten umuligt at gøre op med.
Men gøres skal det.

En Sværvægter
Intentionerne bag dette afsnit er ønsket om at skabe et modspil til den gængse let/svært opfattelse. Der skal nærmest vendes om på de to begreber. Vi skal stoppe med at bruge let/svært, som evalueringsbegreber, frilægge deres betydninger i denne sammenhæng og fremover anvende begreberne proaktivt i forhold til læreprocesser. I fremtidige læreprocesser gælder det om at få eleverne til at arbejde med det, de har svært ved, lære dem at fastholde svært-felt og lære dem at ”sige fra” når de arbejder med stof, der er let og uden indhold af nye “aspekter”.

Elevens ansvar
Det betyder ikke, at eleverne er ansvarlige for egen læring, fordi de skal lære at fastholde sig i svært-feltet. De får ikke ansvar for indholdet og læreren skal stadig være en aktiv facilitator, men de får et delansvar for at sige fra/til når de synes, det de arbejder med, er for let. I stedet for at glæde sig over, at lektien udelukkende består af lette overkommelige opgaver, skal eleverne ønske/kræve, at de altid arbejder med udfordrende opgaver.

”Svært” skal være den nye lærings-sort. Derfor skal vi have uskadeliggjort sammenhængen mellem ”svært ved” og dét at blive betragtet som dum.

En ny praksis en ny læringsbevidsthed

Carsten HermansenSkriv en kommentar til En ny praksis en ny læringsbevidsthed

Svært-pædagogikken, en måde at arbejde på

Det vil være nyt for det generelle skolesystem, hvis vi fremover stiller krav til elevernes arbejdsmetoder. Et sådant krav vil udvikle et nyt refleksionsniveau hos eleverne, som med tiden vil danne en form for læringsbevidsthed.

Svært som et metalæringsbegreb hos eleverne
Det selv at være med til at fastholde sig i læringsfeltet ”dette har jeg svært ved” vil forære skolesystemet en ny læringsdimension, man kan godt kalde det et metalæringsniveau, hvor eleverne bevidst bliver tvunget til at reflektere over, hvornår de lærer noget.

Det at kunne fastholde sit læringsniveau på svært vil også give refleksion over sin egen tænkning, altså tænkning over sin egen tænkning, hvilket i følge teoretiker Jerome Bruner er en af hovedingredienserne i enhver uddannelsespraksis, som ønsker at udvikle elevernes evner.

Motivationsfaktor
Med både et konstruktivistisk og et socialkonstruktivistisk perspektiv på læring og på hvad der sker i hjerne i læringssituationer synes det indlysende, at tænkning om, hvordan konstruktionerne dannes hos én selv(den lærende) må være stærkt motiverende i retning af at arbejde/lære på de bedst tænkelige måder. Det er implicit i dette argument, at alt andet, stort set, vil være spild af tid.

Læringsbevidsthed
Begrebet er valgt for at synliggøre vigtigheden af en personlig holdning og
stillingtagen til ”det at lære”. Læringsbevidstheden indeholder bl.a. personlige svar på følgende spørgsmål ”Hvornår lærer jeg faktisk noget?”, ”Hvornår er den aktivitet jeg laver, tidsspilde/læringsløs?”, ”Hvordan lærer jeg bedst, ”Hvordan lærer jeg mest effektivt?”, ”Hvordan udvikler jeg mig hurtigst?”, ”Kan jeg springe mit læringspotentiale?” osv.

Omdrejningspunkt
Overordnet gælder, det om at have sin personlige læringsbevidsthed, som
omdrejningspunkt for sit arbejde med at lære eller med det at blive god til noget.

Anders Ericsson
Læringsteoretiker Anders Ericsson prøver med sit læringsbegreb ”deliberate practise” at belyse vigtigheden af det personlige læringsvalg. ”Deliberate practise” er en bevidst fokuseret læringsform, hvor den lærende selv fastholder, at være i læringszonen, der hvor man ikkekan og har svært ved.

Teoretikere i Svært-pædagogikken

Carsten HermansenSkriv en kommentar til Teoretikere i Svært-pædagogikken

Der er flere læringsteoretikere ”inde over” Svært-pædagogikken. I først omgang vil jeg nævne to, hvoraf den ene er særdeles kendt i alle pædagogiske kredse.

Først Anders Ericsson, han er svensk psykolog, som gennem en stor det af sit arbejdsliv har arbejdet på University of Florida. Han er ikke specielt kendt på de pædagogiske uddannelsessteder, men det er hans teoretiske arbejde, der har igangsat mit arbejde med svært-begrebet.

Han har observeret og efterfølgende defineret en særligt trænings-/læringsform, som han kalder ”deliberate practise”. I min oversættelse kalder jeg det ”bevidst fokuseret træning/læring” Det er en læringsform, hvor man bevidst vælger at arbejde med det læringsstof, man har svært ved. For at være ”dér”, kræves et helt særligt fokus.  
Det kunne være fodboldspilleren, der øver sig i at ramme ”krogen” hver gang, violinisten, som hovedsageligt øver de ”svære” passager eller eleven, der oftest vælger de opgaver/øvelser, som denne har sværest ved.
Svært-pædagogikken forsøger at skaber elever der selv vælger ”de svære opgaver” fremfor de lettere og ofte mindre tidskrævende opgaver.

Den anden centrale læringsteoretiker er Lev Vygotsky. Han er russisk psykolog og læringsteoretiker. I trediverne udformede han et af de tidligste alternativer til den amerikanske behavioristiske psykologi og læringsforståelse. I pædagogiske sammenhænge er han mest kendt for sine tanker/teorier om ”den nærmeste læringszone”
Det synes teoretisk naturligt at ”svært-ved” og ”den nærmeste læringszone” må berøre/handle om det samme læringsfelt. ”Svært-ved” indeholder et reflektionskrav til den lærende, hvilket jeg synes er den væsentligste forskel.

Den lærende skal ifølge Svært-pædagogikken selv være med til at fastholde sine aktiviteter i ”svært-ved feltet”. Dette er ikke en medfødt psykologisk kompetence, men noget der skal læres. I praksis er det en langstrakt læreproces, ja måske livslang. De yngste/nye elever får eksempelvis dét delansvar, at de skal fortælle, når noget er let. Let-ved vil altid være et godt pejlemærke for, om eleven arbejder med det forkerte.

I henhold til Svært-pædagogikken er let-ved tidsspilde, i alle andre situationer end når der repeteres eller ved test og evalueringer.    

Et nyttigt begreb

Carsten HermansenSkriv en kommentar til Et nyttigt begreb

Et meningsfyldt svært-pædagogisk begreb

Når man spørger forældre, lærere, skoleledere, skolepolitikere om,
hvad der skal arbejdes med i skolen og man i samme forbindelse stiller dem
overfor problemstilling: Skal eleverne hovedsageligt arbejde med noget de allerede kan eller skal de hovedsageligt arbejde med stof som de ikkekan i forvejen?

Så svarer de fleste, at man skal bruge det meste af tiden i ikkekan området.

Selvfølgelig skal der med jævne mellemrum repeteres, hvor kan-området er omdrejningspunktet, men det skal kun være i en mindre del af undervisningstiden.

Vi har tilladt os, at definere et nyt sammensat begreb, ”ikkekan”,
som i en læringssammenhæng indeholder det læringsstof, som eleverne ikke kan endnu. I modsætning til ”kan” som har det modsatte indhold.
Vi har valgt det sammensatte ord for at tydeliggøre meningen.

Det lette valg – mange ting er i spil
Hvis man giver en gruppe elever valget mellem en svær og en let
opgave, vil en stor del af eleverne vælge den lette opgave. De
fleste elever ved godt, at de vil lære mere, hvis de vælger den svære opgave.
Men de ved også, hvilke følelser de skal igennem, inden opgaven er løst. Det
vil helt sikkert tage længere tid, og man skal måske vade rundt i negative
følelser af ”ikke at slå til” og ”jeg har vist ikke helt så gode evner”. Det
med retfærdighed kan også være et vigtigt element på vægtskålen, når der skal vælges, hvorfor skal jeg bruge så meget tid, når de andre kan slippe med langt mindre.

Vi skal have elever til at tage “det svære valg”

Det at lære er ikke et arbejde, som skal overstås hurtigst muligt, men en proces uden dybde.

Svært-pædagogikken

Carsten HermansenSkriv en kommentar til Svært-pædagogikken

Præsentation af en ny pædagogisk retning – der har sit udgangspunkt i svært-feltet og i det at arbejde med det svære stof.

Svært – hvorfor er/kan det være vigtigt
Hvorfor er det vigtigt at få ”svært” ind i folkeskolen? Hvis læring var let, var motivation sandsynligvis unødvendigt. Set i det lys, at motivation måske er det pædagogiske begreb, der har holdt sig moderne længst og af de mange bøger, der er publiceret om emnet, tyder meget på, at læring ofte er svært.

Hvis det er svært at lære, må det stort set være spild af tid, set i et læringsperspektiv, at arbejde med det der er let.

De fleste mennesker lever størstedelen af deres liv indenfor deres personlige komfortzone, “svært” er et opgør hermed.
Industrisamfundet værdsætter i høj grad det sikre og stabile, hvilket absolut ikke er gældende for det senmoderne samfund, der er præget af forandringer og en vis ustabilitet.

Svært-pædagogikken ønsker at skabe debat om vores uddannelsespraksis. Hvis man har “svært ved noget”, bliver det ofte parallelt stillet med dét at være dum. Den indstilling er ifølge Svært-pædagogikkens noget af det dummeste, der finder i hele undervisningsverden.

De næste dage vil der på denne blok udkomme små udtræk fra svært-pædagogikken.