Kompetencer og dannelse

Projektarbejdsformen kræver helt anderledes kompetencer hos eleverne end den traditionelle mere lærerstyrede undervisning. Også kompetencer som er vigtige at have med “livsrygsækken”, når man skal begå sig i en “verden i forandring”. Bare det at kunne træne disse “livskompetencer” er et væsentligt argument for at intensivere anvendelsen af denne læringsform/metode.
Herunder en liste med eksempler på nogle af disse kompetencer:

selv at opsøge viden
selv strukturere sit arbejde
kondensere sin viden
fremlægge sin viden
have tilskuere på sine fremlæggelser
bruge lærerne mere aktivt som vejledere
være aktive lyttere
en bred vifte af samarbejdskompetencer,
få en gruppe til at fungere
uddeling af arbejdsopgaver
selvstændighed
ansvar
kreativitet
lave interview
tage beslutninger
kritisk tænkning
god til at vurdere sin kilder
osv.

Mange af disse kompetencer kan indfanges under begrebet dannelse, alle de mange ting der underbygger “det at lære”.

Påstand: Tror, at personlig kompetenceudvikling, i sig selv, skaber læringslyst.

En læringskultur præget af læringslyst

Siden skolereformen gjorde sit indtog i den danske Folkeskole har læringskulturen været stærkt præget af enkeltfagsdominans. De enkelte fag har i den grad været centrum for skoledagens indhold, jo mere enkeltfag jo bedre. Det ses bl.a. i linjefagsdebatten, al undervisning skal(helst) udføres af linjefagsuddannede, altså skal der(lidt overdrevet)“kun” undervises i linjefag i de enkelte timer. 

Hvor er tværfagligheden blevet af? Hvor er den temabaserede undervisning placeret i denne kontekst? Er der plads til den problemorienterede projektundervisning? 

Hvilke lærere skal i givet fald stå for disse undervisningscocktails?

Der findes (på indeværende tidspunkt) ingen tværfaglig-, teambaseret- eller projektorienteret “linjefagsuddannelse” også selvom det hedder fag i både ental og flertal.  

Skolens fagopdeling, stammer fra universitetsmiljøet i det 16. eller 17 århundrede. En opdeling som dengang skulle gøre det lettere at begribe verden. Selvfølgelig findes der masser af vigtig basisviden i skolens enkelte fag, som eleverne skal lære, problemet er bare at de enkelte fag er et skolefænomen, som ikke findes i virkeligheden. 

Virkeligheden er kompleks, tværfaglig, temafyldt, problemorienteret osv, så hvorfor ikke ladet undervisningen læne sig lidt mere “op ad” virkeligheden end af det, de enkelte fag hver især er i stand til? Tror dette vil skabe en mere meningsfyldt læringskultur præget af læringslyst.