Svært versus let
En positiv sætning ved mange skolehjemsamtaler har følgende ordlyd og handling: ”Jeres/dit barn har let ved matematik” (kunne være et hvilket som helst fag). Man fornemmer efterfølgende, at forældrene løfter sig i sædet og smiler. Det er åbenbart en succes at have let ved.
Dette peger i retning af, ”at svært ved” må være negativ og pege i fiaskoens retning. Måske fordi det er nærliggende at forbinde ”svært ved” med det “at være dum”.
Det er Folkepædagogikken, der titter frem her. En tavs/skjult viden, som indeholder holdninger og meninger om skolen, hvordan en skole bør være, hvordan man lærer bedst ol. Skolen er jo netop et af de få steder i det senmoderne samfund, hvor vi alle ”har været”.
Det er ganske store kræfter på spil, som er næsten umuligt at gøre op med.
Men gøres skal det.
En Sværvægter
Intentionerne bag dette afsnit er ønsket om at skabe et modspil til den gængse let/svært opfattelse. Der skal nærmest vendes om på de to begreber. Vi skal stoppe med at bruge let/svært, som evalueringsbegreber, frilægge deres betydninger i denne sammenhæng og fremover anvende begreberne proaktivt i forhold til læreprocesser. I fremtidige læreprocesser gælder det om at få eleverne til at arbejde med det, de har svært ved, lære dem at fastholde svært-felt og lære dem at ”sige fra” når de arbejder med stof, der er let og uden indhold af nye “aspekter”.
Elevens ansvar
Det betyder ikke, at eleverne er ansvarlige for egen læring, fordi de skal lære at fastholde sig i svært-feltet. De får ikke ansvar for indholdet og læreren skal stadig være en aktiv facilitator, men de får et delansvar for at sige fra/til når de synes, det de arbejder med, er for let. I stedet for at glæde sig over, at lektien udelukkende består af lette overkommelige opgaver, skal eleverne ønske/kræve, at de altid arbejder med udfordrende opgaver.
”Svært” skal være den nye lærings-sort. Derfor skal vi have uskadeliggjort sammenhængen mellem ”svært ved” og dét at blive betragtet som dum.