Hvordan ser en mangel ud
Hvis man vil finde en mangel, må man vide hvordan den ser ud. I skolen er kendskab til mangler vigtigt for at kunne give karakterer.
På UVM’s hjemmeside står der følgende om karakterer:
Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler
og
Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler
Mangel-begrebet er et af problemerne ved den nuværende karakterskala. Det der mangles, er usynligt og derfor ofte svært at håndtere. Hvis man retter en skriftlig opgave, hvilke mangler skal man så lede efter, der findes sjældent en liste(facitliste) med mulige mangler. Det samme kan gøre sig gældende i andre fag som matematik og sprogfag. Hvilke mangler er ”ikke tilstede” når et menneske taler tysk.
Som det fremgår af kommentarerne til karakterskalaen er det også nødvendigt at kunne gradbøj mangel-begrebet, fra 12 tallet og ned til 4 tallet bruges følgende mangel-udtryk, uvæsentlige mangler, mindre væsentlige mangler, mangler, væsentlige mangler. Det at skulle gradbøje en så ”luftig” størrelse som mangler, har helt sikkert resulteret i de kommentarer, de ofte ses i forbindelse karakterskalaen, at det grundlæggende går ud på at finde fejl og mangler, når man skal fastsætte en karakter.
I mange vurderinger sker derfor det, at man tæller fejl i stedet for mangler, fejl er eksisterende og derfor langt lettere at have overblik over og langt tydeligere.
Optælling af fejl, som bærende karakter-evaluering, er med til at skabe ”den angst for at begå fejl” som præger skolesystemet.
Vi skal have lavet et karaktersystem, hvor fejl og mangler har langt mindre betydning. Indholdet skal være evalueringens centrale omdrejningspunkt.