En læringskultur præget af læringslyst

Siden skolereformen gjorde sit indtog i den danske Folkeskole har læringskulturen været stærkt præget af enkeltfagsdominans. De enkelte fag har i den grad været centrum for skoledagens indhold, jo mere enkeltfag jo bedre. Det ses bl.a. i linjefagsdebatten, al undervisning skal(helst) udføres af linjefagsuddannede, altså skal der(lidt overdrevet)“kun” undervises i linjefag i de enkelte timer. 

Hvor er tværfagligheden blevet af? Hvor er den temabaserede undervisning placeret i denne kontekst? Er der plads til den problemorienterede projektundervisning? 

Hvilke lærere skal i givet fald stå for disse undervisningscocktails?

Der findes (på indeværende tidspunkt) ingen tværfaglig-, teambaseret- eller projektorienteret “linjefagsuddannelse” også selvom det hedder fag i både ental og flertal.  

Skolens fagopdeling, stammer fra universitetsmiljøet i det 16. eller 17 århundrede. En opdeling som dengang skulle gøre det lettere at begribe verden. Selvfølgelig findes der masser af vigtig basisviden i skolens enkelte fag, som eleverne skal lære, problemet er bare at de enkelte fag er et skolefænomen, som ikke findes i virkeligheden. 

Virkeligheden er kompleks, tværfaglig, temafyldt, problemorienteret osv, så hvorfor ikke ladet undervisningen læne sig lidt mere “op ad” virkeligheden end af det, de enkelte fag hver især er i stand til? Tror dette vil skabe en mere meningsfyldt læringskultur præget af læringslyst. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *