Den Stille Mobning
Den stille mobning er et fænomen, som mange mennesker næsten ikke kender eller har bemærket/oplevet eksistensen af. Det er bl.a. derfor, jeg har opkaldt fænomenet “Den Stille Mobning”.
Det drejer sig ikke om mobning i gængs forstand, med mobbere og mobbeofre. Den “arbejder” i det skjulte og er ofte resultatet af ubevidste handlinger. Men det gør ikke dens betydning mindre, for de mennesker det går ud over, ofte mennesker, der har svært ved eller ikke kan sige fra. Med tiden, hvilket er en af de uhyggelige konsekvenser, bliver den “Den Stille Mobning” accepteret som det naturlige, noget der altid har været der.
Det er svært at definere næsten usynlige adfærd. “Den Stille Mobning” handler om alle de små handlinger, bevægelser, lyder, som vi ofte ubevidst udsætter/påvirker hinanden eller vores omgivelser for/med. Nogle eksempler kan sikkert skabe en lidt mere præcis forståelse. Bruger i første omgang mit lærer-ståsted som udgangspunkt. Men Den Stille Mobning er bestem ikke et isoleret skolefænomen, det foregår overalt
Tre små eksempler:
Eks 1: Det første eksempel kalder jeg “de små reaktioner på forkerte svar”. Det kan dreje sig om elever, der lige kigger på hinanden, løfter et øjenbryn eller måske laver en svag lyd, når andre elever eller bestemte andre elever i klassen svare forkert. Der behøver ikke at ligge noget særligt i disse små bevægelser eller lyde, men de “virker” på nogle elever og ofte på en negativ måde.
Eks 2: Det andet eksempel kalder jeg “ro til fremlæggelser”
Nogle elever får øjeblikkeligt ro til deres fremlæggelser, alle klassekammerater lytter og har fokus. Men for nogle elever kræves en lærerindsats for at skabe den nødvendige ro. Denne indsats er på ingen måde mobning, vel nærmest det modsatte, men situationen som helhed, kan let være med til at stadfæstelse eller skabe en fornemmelse af utilstrækkelighed eller uduelighed, hos den der “hjælpes”
Eks. 3: Det tredje eksempel kalder jeg “det introverte svar”
Der bliver ofte stillet mange spørgsmål i, det man kan kan kalde, “den traditionelle undervisning”. En betydelig del af eleverne deltager kun minimalt eller slet ikke i svardelen. Ofte bliver denne undervisningsdel for “Tordenskjolds Soldater”. Spørger man uden for disse fingerstrittende rækker, må man ofte vente længe på et svar(måske evigt). Men der går til gengæld ikke længe, før man fornemmer uro, fødder blive flyttet, nogle drejer sig på stolen, fingrene bliver rakt endnu højere op, man kan næsten fornemme underlægningsmusikken: “kom nu, kom nu, kom nu” eller med en anden toneart “spørg mig, spørg mig, spørg mig”
Det er svært at vurdere betydningen af disse “interne” elevreaktioners for læringsmiljøet, men jeg tror de er med til at fastholde elever, nok en del elever, i en uønsket position, som de har meget svært ved at komme ud af. Det er derfor, jeg kalder det mobning. Det at blive fastholdt, selvom det sker på det ubevidste plan, på en uønsket position er en form for overgreb, mobning.
Kan man gøre noget “ved det” i Folkeskolen. Man kan selvfølgelig prøve gør alle elever stærkere, så de ikke bliver påvirket af ligegyldige bevægelser og lyde, men man kan sikkert også minimere Den Stille Mobning ved at bringe den frem i “lyset” og måske få den snakket ihjel, dette er en af del-intentionerne med denne artikel.
Er begrebet “Den Skjulte Mobning” bedre?
